Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Ramos ville ikke være den værste signing lige nu

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 09:17
Steve Nicol ville foretrække en yngre model, men kan se en ide i at prøve at signe Sergio Ramos.

Steve Nicol skriger ikke decideret efter, at Liverpool henter Sergio Ramos, men klubikonet er overbevist om, at den spanske veteran ville kunne forstærke det skadede Merseyside-hold.

Den 34-årige spanier, som en del Liverpool-tilhængere sikkert stadig har stor antipati over for på grund af måden, han skadede Mohamed Salah i Champions League-finalen i 2018, har kontraktudløb med Real Madrid til sommer.

Derfor kunne han teknisk set godt være et transfermål for Liverpool, skulle klubben forsøge at hente en midterforsvarer til januar for at dække ind for langtidsskadede Virgil van Dijk og Joe Gomez.

Nicol ville dog foretrække en yngre model, selvom han godt kan se en ide i at hente Ramos.

– Hvis de to Liverpool-profiler er ude i lang tid, burde man gå efter en spiller som Upamecano, der med sin alder har et årti foran sig. Det giver god mening, men kan man ikke få ham, må man arbejde sig nedad listen over transfermål, siger Nicol til ESPN.

– Man ønsker sig sikkert en yngre spiller, så hvis de hentede Ramos, ville det kun være for et par sæsoner, og jeg synes måske, hans niveau er dalet en smule. Men det ville ikke være den værste signing, for han ville kunne gøre det, man bad ham om.

 

Annonce