Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Holdkammerater må acceptere rekordløn til Salah

Af Jeppe Augustsen
08.01.2022 Kl. 10:56
Liverpool-spillerne må acceptere, at Mohamed Salah vil få meget mere end dem i løn, mener Liverpool-legende.

En af Liverpools helt store prioriteter er at få Mohamed Salah til at sætte sin underskrift på en ny kontrakt med klubben.

Det er ikke helt ligetil.

Det er efter sigende lønnen, der er den store hæmsko, hvor egypteren ønsker at få belønnet sin status som en af de bedste spillere i Premier League, mens Liverpool er bange for at ødelægge klubbens lønstruktur.

Der har været meldinger om, at klubben frygter for omklædningsrummet, hvis han ender med at få meget mere end de andre Liverpool-stjerner, men ifølge John Aldridge bør de acceptere, at han får meget mere end de andre. 

– De personer, som driver klubben så godt, kan ikke bare lade det løbe ud. Der må ske nogle ting bag scenerne, siger John Aldridge til Sunday World.

– Fodbold har udviklet sig, og topspillerne får latterlige høje lønninger, og Salah fortjener det, så de (Liverpool-ejerne, red.) må gøre det. De andre Liverpool-spillere må indse, at han er så god, og det må de bare acceptere. 

– Det vil blive endnu dyrere at gå ud og hente en spiller. De er nødt til at forlænge med ham, lyder det fra Liverpool-legenden.

Annonce