Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende erkender: Denne spiller er skabt for Manchester United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.12.2020 Kl. 12:11
Jack Grealish og Manchester United passer sammen som hånd i handske, mener Steve Nicol.

Jack Grealish i storform viser i denne sæson, at han kunne begå sig for samtlige af de engelske storklubber, men han er som skabt for særligt Manchester United, mener Liverpool-ikonet Steve Nicol.

Han ser Aston Villa-anføreren som den type spiller, der kan løfte The Red Devils tilbage til nye storhedstider.

– Grealish kan være med til at løfte Manchester United op til det niveau, hvor klubben stadig synes, de tilhører. Han kan få dem til at spille med om Premier League- og Champions League-titlen, siger Nicol til ESPN.

– Jeg synes virkelig, at en klub som United skriger efter en spiller som Grealish, for han kan holde på bolden og gør også sit arbejde defensivt. Modsat Pogba gør han det hele, både offensivt og defensivt. Han har klassen, kontrollen, så jeg synes, han er som skabt for United.

Det var der også folk internt i Manchester United, som følte forud for sommertransfervinduet. Klubben havde en stor interesse i den 25-årige englænder, men bød aldrig, da man i stedet valgte at fokusere sine kræfter på Jadon Sancho. 

Men ved at prioritere sådan, missede klubben måske chancen for at hente Grealish. Han har sidenhen forlænget sin kontrakt med Aston Villa, og Birmingham-klubben kræver angiveligt op mod £100 millioner for ham i dag, hvis man skal tro torsdagens The Telegraph.

 

Annonce