Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende advarer: United og Chelsea vender tilbage

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.11.2019 Kl. 12:05
Graeme Souness mener ikke, at Liverpool kan tillade sig at hvile på laurbærrene.

Der kan endnu nå at ske meget i titelkampen, men de forsvarende Champions of Europe ser endeligt ud til at være på vej mod sit første Premier League-trofæ.

Men trods Liverpools succesrige periode må klubben for alt i verden ikke blive for selvtilfredse med egen situation, mener klublegenden Graeme Souness.

– Man kan ikke sige, at Liverpool er på vej ind i en periode, hvor de dominerer i England, for man skal ikke kigge længere end mod Manchester City. De vil blive hængende i toppen, siger Souness til Daily Mirror.

Han føler også, at Frank Lampards ungdomsrevolution på Stamford Bridge kommer til at bære frugt i de kommende sæsoner, mens det kun er et spørgsmål om tid, før den sovende kæmpe, Manchester United, vågner op igen.

– De unge Chelsea-spilleres frembrusen er også en trussel mod Liverpools dominans, og de kan næsten kun blive bedre over de kommende sæsoner. Manchester United kommer også med garanti tilbage. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker, vurderer Souness.

Til gengæld mener Souness også, at skulle Liverpool vinde mesterskabet i år, så vil det have en positiv afsmitning på klubbens kultur i fremtiden.

– Man kan ikke sige, at Liverpool kommer til at dominere, men når man først har vundet mesterskabet én gang, får man smag for det.

Annonce