Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool knælede i fælleskab: Vi var nødt til at gøre det

Af Kalle Thue Gregersen
04.06.2020 Kl. 18:56
Liverpool knælede på træningsbanen for at støtte Black Lives Matter-bevægelsen, og Dejan Lovren forklarer nu, hvorfor de i fællesskab valgte at knæle.

Vreden og protesterne over politidrabet på amerikanske George Floyd raser ikke kun i USA.

Demonstrationerne har også spredt sig til andre dele af verden, og flere fodboldspillere har også vist deres støtte med stærke budskaber for at udrydde racisme.

Forleden delte Liverpool et billede med spillerne iklædte røde og sorte trøjer for at vise solidaritet. Nu sætter forsvarsspilleren Dejan Lovren ord på, hvorfor de valgte at gøre det.

– Jeg følte, at vi var nødt til at gøre det. Det, der skete i USA, er uacceptabelt. Vi er alle lige, og vi ønskede at dele det med hele verden. Vi gjorde det, og det er så fantastisk, at folk modtager dette budskab. Alle skal behandles ens, sagde kroaten til Sky Sports.

Lovren er selv vokset op som flygtning, da en treårig Lovren og resten af familien blev nødt til at flygte fra det krigshærgede Jugoslavien i 1990. Derfor er det ekstra vigtigt for Liverpool-spilleren at dele budskabet. 

– Det hele handler ikke kun om, hvordan du præsterer, og at du scorer mål. Jeg synes, du skal bruge din platform til at dele budskabet, når du har millionvis af følgere. 

– Jeg vil også anerkendes som en mand, der spreder kærlighed og positivitet. Jeg kigger på mig selv, og det er som om, at jeg har en pligt. Nogen gange er det positivt, nogen gange er det negativt, men jeg vil ikke lade det stoppe mig. 

 

Annonce