Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool kending skal ikke retur: Skriver kontrakt med kinesisk klub

Af Rasmus Bendrup
18.12.2017 Kl. 17:30
Argentinske Javier Mascherano, der tidligere har spillet i Liverpool, skriver kontrakt med kinesisk klub.

For blot seks dage siden, udtalte F.C. Barcelonas sportsdirektør, Guillermo Amor, at Javier Mascheranos fremtid snart blev meldt klart ud.

I den forbindelse har rygterne om en retur til Premier League været mange. 

Mascherano har både tidligere spillet for West Ham og Liverpool i Premier League, og var en af de helt store profiler, da Rafael Benítez var træner i klubben.

Argentineren spillede på Merseyside fra 2007 til 2010, hvorefter han skiftede til Barcelona, hvor han med stor succes har været en del af deres solide defensiv i mange år. 

Nu står det dog klart, at Mascherano ikke skal retur til Premier League, da han har underskrevet en kontrakt med Hebei China Fortune F.C, som er en del af den lukrative kinesiske liga. 

Her har han underskrevet, hvad der ifølge engelske medier er en stor kontrakt, til trods for at han tilbage i 2016 forlængede sin kontrakt med F.C. Barcelona med to år. 

Annonce