Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-journalist: Disse to midtstoppere er på blokken til januar

Af Asbjørn Sigsgaard
21.10.2020 Kl. 10:27
Liverpool har tænkt sig at købe en backup for skadede Virgil van Dijk til januar, vurderer journalist James Pearce

Virgil van Dijk ser ud til at være ude mere eller mindre hele sæsonen, hvilket betyder, at Liverpool kun har Joël Matip og Joe Gomez som erfarne midtstoppere i førsteholdstruppen. 

Da de begge har tilbagevendende skadesproblemer også, vurderer Liverpool-journalisten James Pearce, at Liverpool vil handle på januars transfermarked.

– Jeg ville blive overrasket, hvis de ikke køber nogen til januar. Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor de spiller hele sæsonen med den trup de har nu, udtaler han til norsk TV2.

– Med Matips skadeshistorie er det ikke realistisk, at han holder hele sæsonen, og jeg regner med, at cheferne på Anfield vil arbejde hårdt de næste par uger.

Pearce fortæller yderligere, at han ser Brightons Ben White og Schalkes Ozan Kabak som frontkandidaterne til et skifte til Liverpool. Begge blev rygtet til klubben over sommeren som erstatning for Dejan Lovren, men Liverpool besluttede sig for ikke at handle, da midtbanespilleren Fabinho også kunne agere backup i midterforsvaret.

Liverpool starter onsdag aften deres Champions League-turnering ude mod Ajax, og Joël Matip er netop ude med en skade. Der er kickoff i Amsterdam kl. 21.00.

Annonce