Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool hjemsøger Messi: Jeg forsøger stadig at komme mig efter Anfield

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2019 Kl. 17:06
Lionel Messi forsøger stadig at glemme, hvordan Barcelona smed en finaleplads i Champions League på Anfield.

Lionel Messi dukker stort set aldrig op til pressemøde og udtaler sig generelt sjældent til medierne,  men efter skuffelsen på Anfield tidligere på måneden har argentineren nu brudt stilheden.

– Personligt forsøger jeg stadig at komme ovenpå efter kampen på Anfield. Vores skuffelse er ekstra stor,  fordi vi også smed en føring mod Roma sidste år,  fortalte Messi til dagens pressekonference i Barcelona.

Liverpool formåede at gøre det umulige og vendte et truende nederlag fra første opgør til en 4-0 sejr på Anfield.  Efterfølgende har Ernesto Valverde fået stor kritik for sit taktiske oplæg, men Lionel Messi vil ikke høre tale om kritik af træneren.

– Hans  taktik mod Liverpool? –  Der var ingen fejl i den. Fejlen er vores. Sandheden er den, at det aldrig burde være sket, for vi spillede en kamp, der var en finale værd.   De sande gerningsmænd er os i omklædningsrummet, erklærede Messi.

 

Annonce