AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
10:11:2019 19:24
Liverpool fortsætter marchen mod Premier League-titlen med sejr mod rivalerne fra Manchester City

Liverpool besejrede Manchester City med 3-1 hjemme på Anfield i et dramatisk og hektisk opgør, som giver Liverpool et stort forspring i den engelske Premier League.


Et vaskeægte engelsk topopgør mellem to af Europas bedste hold udspillede sig søndag aften, da Liverpool tog imod de engelske mestre fra Manchester City hjemme på Anfield.

Liverpool lå før kampen på førstepladsen i Premier League med 31 point efter 11 kampen, hvor Manchester City lå på fjerdepladsen – bag Leicester og Chelsea, som allerede havde vundet deres kampe i spillerunden – med seks point op til Liverpool.

Kampen startede i højt tempo, som de to hold har for vane at spille deres kampe i. Der skulle heller ikke gå mange minutter før kampens første scoring fandt sted.

Manchester City spillede sig frem i venstre side og ind i feltet, hvor bolden ramte en Liverpool-mand på hånden, og City-spillerne kraftigt appellerede for straffespark, dommerens fløjte forblev tavs.

Liverpool erobrede i dette moment bolden, hvorefter de kørte en af deres drabelige omstillinger, som til sidst endte for fødderne af Fabinho efter en dårlig clearing af Gündogan. Fabinho tog et træk uden for Citys straffesparksfelt, før han sparkede bolden kraftigt i mål uden for Claudio Bravos rækkevidde.

Liverpools spillere jublede ikke fuldt igennem, for de vidste godt, at VAR skulle vurdere, om der var straffespark i den anden ende til City – Liverpool slap med skrækken, og de var dermed i front med 1-0.

Syv minutter senere blev det værre for Manchester City, da Robertson med et knivskarpt indlæg fra venstre fandt Mohamed Salah i feltet, som sikkert headede bolden forbi Bravo i City-målet til en 2-0-føring.

Resten af første halvleg bølgede frem og tilbage. Begge hold spillede sig frem til en del forsøg. Manchester City kom tættest på, da Angelino efter et par kombinationer fik bolden i Liverpools felt og sparkede på mål, men hans forsøg ramte stolpen via en Liverpool-forsvarer.

Liverpool og manager Jürgen Klopp kunne derfor gå til halvleg med godt humør og en 2-0-føring mod Guardiola og Manchester City.

Anden halvleg var ung, da netmaskerne blafrede igen på Anfield. Sadio Mané dirigerede Hendersons fremragende indlæg i mål med hovedet via Bravos hænder. 3-0 til Liverpool kort inde i anden halvleg.

Manchester Citys chancer for point så dermed ikke gode ud. De opgav dog ikke helt deres foretagende endnu, hvilket også ville være håbløst i sådan en vigtig kamp.

City fik også bragt en smule spænding ind i opgøret – forholdsvis sent - da Bernardo Silva fik bolden inde i Liverpools felt af Angelino og sikkert sparkede bolden i nærmeste målhjørne uden for Alissons rækkevidde.

Manchester City forsøgte ihærdigt at presse på for yderligere scoringer til sidst. De store chancer skabte de ikke, men de følte sig endnu engang bortdømt af VAR ved en bold-på-hånd-situation i Liverpools felt, men kampens dommer Michael Oliver og VAR vurderede korrekt, at der ikke skulle dømmes straffespark.

Liverpool formåede dermed at vinde en utroligt vigtig sejr hjemme mod deres største udfordrer til Premier League-titlen med 3-1 efter en hektisk kamp.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED