Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool forhandler med brasiliansk stortalent

Af Asbjørn Sigsgaard
08.09.2020 Kl. 15:51
17-årige Marcelo Pitaluga kan meget vel ende med at blive Liverpool-spiller denne sommer. The Reds forhandler med Fluminense om et køb af keepertalentet

Liverpool har kun hentet græske Kostas Tsimikas til truppen denne sommer, men nu tyder det på, at de forsvarende mestre endelig nærmer sig endnu en handel. 

Det drejer sig imidlertid ikke om Bayern Münchens Thiago Alcantara – som mange fans nok havde håbet -, men derimod om den blot 17-årige Marcelo Pitaluga, der til daglig spiller i Fluminense. 

Liverpool har ifølge Football365 allerede præsenteret et bud på den unge målmand, og nu skulle Fluminense være klar med et modbud. Dermed er der gang i forhandlingerne, og kilder i Brasilien mener at vide, at de to parter ikke er langt fra en aftale. 

Pitaluga har et tysk pas, hvilket gør den eventuelle handel lettere at gennemføre. 

Annonce