Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool forbereder sig: Stjerne kan smutte gratis næste sommer

Af Emil Plovgaard
19.06.2022 Kl. 13:03
Klubben vil ikke sælge ham denne sommer.
Liverpool forbereder sig ifølge The Mirror på at miste Mohamed Salah på en fri transfer næste sommer.
 
Egypterens nuværende kontrakt med klubben fra Anfield gælder indtil udgangen af juni 2023, og i øjeblikket har The Reds svært ved at komme til enighed med Salah om en forlængelse.
 
Salah vil efter sigende gerne blive en af de bedst betalte spillere i hele verden, og han søger en løn i omegnen af 400.000 pund om ugen.
 
Men Liverpool holder igen på grund af klubbens lønstruktur, og klubben er ikke forberedt på at leve op til egypterens forventninger.
 
Ifølge The Mirror forbereder Merseyside-klubben sig på muligheden for at Salah kan forlade klubben gratis i slutningen af 2022/23-sæsonen.
 
The Reds har ingen interesse i at afskibe Salah denne sommer, hvor man må formode, at Sadio Mané skifter klub, ligesom der er uvished om Roberto Firminos fremtid.
 
Avisen skriver videre, at det er Liverpools opfattelse, at den nuværende kontraktsituation ikke vil få indflydelse på Salahs præstationer i den kommende sæson, ligesom offensivstjernens forhold til Jürgen Klopp fortsat er "stærkt".
 
Salah skiftede til Liverpool fra Roma i 2017. Han er blevet en af verdens største stjerner i sin tid på Anfield, hvor han har spillet 254 kampe med 156 mål og 63 oplæg til følge.

Annonce