Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-flop afslører, hvor det gik galt: En af mine største fejltagelser

Af Morten Bruun Jørgensen
05.05.2021 Kl. 13:58
Rickie Lambert fortæller om en af de største fejltagelser, han har lavet, og som var med til at gøre tiden i Liverpool meget udfordrende.

Det er sommeren 2014, og Rickie Lambert er lige hjemvendt fra VM i Brasilien, hvor han sammen med det engelske landshold yderst skuffende rød ud allerede i gruppespillet.

Mens skuffelsen stadig sidder i Lambert, kan han dog også se frem til at skulle opleve sin karrieres store eventyr. Han har nemlig skrevet kontrakt med Liverpool.

Efter VM-slutrunden har han sammen med Steven Gerrard og de andre engelske landsholdsspillere i Liverpools trup fået fem ugers ferie. Men Lambert var så opsat på at overbevise Brendan Rodgers om sine evner, at han forkortede sin ferie og begyndte træningen noget tidligere.

Det skulle han aldrig have gjort.

Således fortæller han nu i podcasten Straight From the Off, hvordan det var en af hans livs største fejltagelser og noget, der bestemt ikke gavnede hans Liverpool-karriere.

– Jeg tog på ferie med konen og børnene, og så tog jeg tilbage, fordi jeg ville være i den bedst mulige form i Liverpool, siger Lambert.

– Jeg havde reelt set to ugers ferie, og så kom jeg tilbage med den første gruppe i Liverpool. Og det var en kæmpe fejl. Ret tidligt tænkte jeg ”for helvede”. Jeg kunne mærke det i mine ben. Jeg havde brug for pausen. Det var en dum fejl.

– Jeg var også 32. Året forinden i Southampton kunne jeg begynde at mærke en lille forskel i min fart. I Liverpool havde jeg bare dårlige ben. Jeg havde ikke den samme energi.

Det kunne også ses på banen, hvor Lambert godt nok spillede 36 kampe – de fleste dog som indskifter – men kun diskede op med tre scoringer og to assists.

Efter en enkelt sæson blev han også sendt videre til West Bromwich, inden han i 2017 stoppede sin karriere efter at være sluttet af i Cardiff.

HUSK, AT DU KAN FØLGE OS PÅ INSTAGRAM

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

 

Annonce