Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

“Liverpool-fans vil aldrig tilgive ejerne” - Carragher er bekymret for én ting

Af Jeppe Augustsen
14.01.2022 Kl. 09:26
Jamie Carragher mener, at man som Liverpool-fan bør være bekymret over én ting.

Der herskes fortsat tvivl om Mohamed Salahs fremtid i Liverpool.

Kontrakten med The Reds udløber i 2023, men klubben er meget opsatte på at få ham til at forlænge, men de ønsker ikke at betale ham det, han ønsker.

I studiet hos Sky Sports bliver Jamie Carragher spurgt, om man som Liverpool-fan bør være bekymret for Mohamed Salahs kontraktsituation.

– Man bør være bekymret som Liverpool-fan, fordi det trækker ud. Liverpool har forlænget med nogle af de store profiler de seneste 3-4 måneder. Salah ønsker at blive betalt som en af de bedste fodboldspillere i Premier League og i verden, og hvorfor skulle han ikke det? Det har han fortjent, siger Jamie Carragher til Sky Sports.

– Liverpool må nok tænke: "Hvor vil han skifte hen?". De spanske klubber er nok ude af ligningen mht. deres økonomi, og vil han ødelægge hans ry ved et skifte til Manchester City? Så det er nok klubbens gode kort på hånden.

– Det handler ikke om at give, hvad en spiller vil have, men man skal også huske på, hvad de har betalt for ham i transferbeløb og med løn i tiden. Det er ikke meget ift. hvad de har fået. 

– Liverpool og ejerne vil ikke blive tilgivet (af fansen, red.), hvis Mohamed Salah forlader klubben til sommer eller om 18 måneder. Han er en legende, og derfor skal det løses hurtigt, lyder det fra Jamie Carragher.

Annonce