Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-ekspert: Chelsea-kamp sår tvivl om Klopps midler

Af Emil Eire Frerk Olsen
29.08.2021 Kl. 19:41
Eksperten James Pearce er kritisk overfor, hvilke midler Jürgen Klopp har at arbejde med.

Liverpool var mest skuffede af de to hold, da The Reds lørdag spillede 1-1 imod Chelsea i Premier Leagues tredje spillerunde.

Chelsea var ellers første halvlegs bedste hold, men kampbilledet blev vendt på hovedet kort før pausen, da gæsternes Reece James benyttede højre arm til at afværge bolden inde på stregen.

Det kostede et straffespark og et rødt kort, hvilket gav Liverpool en hel halvleg til at åbne Chelsea.

Men The Reds formåede aldrig for alvor at åbne Chelsea-defensiven, der tilfredse kunne lykønske hinanden ved dommerens sidste fløjt.

På den anden side afspejlede anden halvleg Liverpools manglende offensive gear sig, påpeger den anerkendte Liverpool-baserede journalist James Pearce.

Anfield Watch citerer således Pearce for følgende kritik af, hvilke midler Jürgen Klopp har at arbejde med.

– Liverpool v Chelsea var endnu et opgør, som sår tvivl om, hvorvidt Klopp har den påkrævede trup, som skal være beredt på udfordringerne i vente. Dalende kvalitet fra spillere som Jota er en anden bekymring.

– Det er sigende, at når holdet skriger efter inspiration og kreativitet, at spillere som Minamino sidder på bænken. Oxlade-Chamberlain sidder på bænken. Origi er ikke en gang udtaget, lød det fra Pearce.

I sin udtalelse påpeger Pearce også den manglende kvalitet, som Liverpool generelt har at gøre med.

Hvem er det, man har på bænken? Minamino? Ox, Origi? Der er jo en åbenlys årsag til, at man ikke satser på trioen, nemlig, at de ikke er gode nok til at blive satset på.

Liverpool har udelukkende hentet én forsvarer denne sommer, hvilket James Pearce giver udtryk for, at han ikke mener er nok. 

Annonce