Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lingard forklarer formdyk: Jeg gav mig ikke hundrede procent

Af Emil Eire Frerk Olsen
29.05.2020 Kl. 13:20
Jesse Lingard har sat ord på sine skuffende seneste par sæsoner i et længere interview med ESPN.

Jesse Lingard har ikke scoret et Premier League-mål siden december 2018, hvilket er begyndt at dræne Uniteds tålmodighed med englænderen, der i lang tid har spillet under klubbens niveau.

Den offensive midtbanespiller forbedrede sig marginalt i månederne op til sæsonens afbrydelse, hvor han primært i Europa League viste en smule af sit gamle jeg, men man håber stadig at se mere fra Lingard, hvis han skal have en fremtid på Old Trafford.

Lingard erkender også selv, at det ikke har været godt nok, mens han ligeledes er klar over, hvorfor han ikke har været i stand til at præstere.

– Trofæer, mål og assists er det, der tæller. Sidste sæson satte jeg af en eller anden grund ikke nogen mål. I denne sæson vil have mål, som jeg vil opnå – både individuelt og som hold, fortæller Lingard i et interview med ESPN, før han mere specifikt forklarer, hvad der har været galt den seneste tid.

– Mit hovede var der bare ikke, jeg gav slet ikke alt, jeg havde. Jeg følte ikke, at jeg var mig selv. Når jeg så mig på TV, tænkte jeg i mit hovede "det er ikke Jesse det der".

– Det er som en frisk start for mig, når sæsonen starter op, og jeg vil gøre alt for at starte godt ud. Jeg føler mig tilpas både fysisk og mentalt, hvilket er godt. Der er en masse ting, der spillede en rolle i, hvorfor jeg ikke var ved mine fulde fem, men jeg er tilbage nu, fastslår Uniteds nummer 14.

27-årige Jesse Lingard har i denne sæson optrådt 35 gange for United i alle turneringer, scoret to mål og lagt op til yderligere to.

Annonce