Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lewandowski lægger brænde på bålet: Sané ville være god i Bayern

Af Emil Eire Frerk Olsen
13.05.2020 Kl. 17:09
Robert Lewandowski forsøger mildest talt ikke at tale rygterne om Leroy Sané til Bayern München ned.

24-årige Leroy Sané har i snart to sæsoner været rygtet til Bayern München og i denne sommer, bliver historien nok ikke ret anderledes.

Én der i hvert fald ikke har forsøgt at nedtone snakken om et Sané-skifte er Bayern-stjernen Robert Lewandowski, der gerne så 'en spiller som Sané' i Bayern.

– Jeg kan kun sige, at Sané er en fremragende spiller med gode evner, der harmonerer godt med sine holdkammerater, fortæller Lewandowski til Spox.

– Det er ikke kun i Premier League og i Champions League, men også i Schalke, at vi har set, hvad han kan. En spiller som ham vil helt sikkert kunne hjælpe os med at finde nye løsninger i vores spil.

Tyske Sané har indtil videre været skadet siden Manchester Citys allerførste kamp i sæsonen, hvor han pådrog sig en slem knæskade i Community Shield mod Liverpool.

Annonce