Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Levy forsikrer Tottenham-fans: Stadionbyggeri påvirker ikke transferplaner

Af Gustav Tornby
21.09.2019 Kl. 10:58
Tottenhams formand, Daniel Levy, forsikrer klubbens fans om, at beslutningen om at omlægge lånet på deres nye stadion ikke påvirker klubbens transferplaner.

Den originale plan for Tottenhams lån på deres nye stadion var, at de skulle tilbagebetale den samlede sum på £637 millioner inden april måned i 2022, men i de sidste par måneder har Daniel Levy besluttet sig for at omdanne gælden til obligationer, hvilket lader klubben betale summen over flere omgange – fremfor én samlet betaling. 

Daniel Levy, der har været i Tottenham siden februar måned 2001, insisterer dog på, at denne ændrede tilgang til tilbagebetalingen ikke kommer til at betyde noget for Tottenhams evne til at konkurrere med deres rivaler på transfermarkedet. 

– Refinancieringen kommer ikke til at have nogen effekt på, hvordan klubben opererer. Det kommer ikke til at have nogen effekt på transfers, forsikrer Levy Tottenhams fans overfor Financial Times. 

– Vi kunne sagtens have brugt flere penge på spillere i de senere år. Hvem ved, om det havde sikret os mere succes eller ej? Den rette tilgang er at bygge op fra bunden. Der er ingen hurtig løsning til at blive en meget mere profileret global klub, slutter han. 

Mauricio Pochettinos tropper brugte omkring £145 millioner i løbet af sommeren. 

 

Annonce