Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leroy Sane strålede i City-sejr

Af Søren Nørgaard
12.12.2018 Kl. 21:59
Leroy Sane blev den store helt for hjemmeholdet, da han med sine to mål sikrede Manchester City en sejr på 2-1 hjemme over tyske Hoffenheim.

Manchester City satte sig på spillet i onsdagens hjemmekamp i Champions League mod tyske Hoffenheim. Alligevel var det tyskerne som havde den første mulighed i opgøret. Andrej Kramaric var en evig trussel for Manchester City-forsvaret, mens den sidste skarphed manglede.

Efter et kvarters spil fik gæsterne dog en gylden mulighed for at bringe sig front, da Aymeric Laporte begik straffespark. Kramaric fik ansvaret fra de elleve meter og den kroatiske angriber sparkede bolden ind på Ederson i City-buret.

Manchester City lod sig ikke slå ud af gæsternes føringsmål og fik flyttet spillet længere op på tyskernes banehalvdel. Otamendi, Gabriel Jesus og John Stones havde mulighederne, men hjemmeholdet skulle vente til de døende sekunder af første halvleg, før udligning kom.

Leroy Sane sparkede et frispark direkte i mål fra kanten af feltet lige inden pausefløjtet og dermed var stillingen 1-1.

Pep Guardiolas mandskab fortsatte med taktstokken i anden halvleg og det kastede endnu en scoring af sig efter en times spil. Igen var Leroy Sane manden med sidste fod på angrebet, da sendte bolden i netmaskerne til 2-1.

Hoffenheim havde svært ved at komme med et modsvar og trods enkelte chancer til begge mandskaber endte det 2-1 til Manchester City, der dermed tog førstepladsen i deres gruppe.

Annonce