Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leipzig-stjerne vil forbedre disse 3 United-spillere

Af Malthe Håkonssen
02.12.2021 Kl. 10:01
Ralf Rangnick er kendt for sit presspil og intense fodboldstil. Ifølge Manchester Evening News, vil denne Leipzig-spiller gøre underværker for disse 3 United-spillere.

Han kender spillet, stilen og hvad der kræves.

23-årige Amadou Haidara, som spiller i Leipzig, vil kunne gøre en stor forskel, hvis midtbanemanden kommer til United, mener Manchester-avisen Manchester Evening News.

Især spillerne Fred, Harry Maguire og Bruno Fernandes vil det gavne. 

Haidara har tidligere spillet under Ragnick, og han har tidligere udtalt, at han beundrer Manchester United.

Haidara vil eftersigende kunne give Fred mere plads, da han mere er en boks-til-boks-spiller end en defensiv midt. Haidara har indtil videre dækket over 108 km i sine Bundesliga-kampe denne sæson. Han vil derfor give resten af midtbanen færre defensive pligter, da han løber solen sort. 

Også Harry Maguire vil have gavn af den løbestærke midtbanespiller. Haidaras evne til at positionere sig vil angiveligt give Maguire mere plads til at gå frem i banen og lægge afleveringer fremad. Noget han er kendt for. 

Også Bruno Fernandes vil kunne komme mere offensivt til kort, end han har gjort i denne sæson. Statistikker viser, at han ligger lavere på banen i denne sæson, end det tidligere har været tilfældet. 

Med Fernandes mere fremme, vil United-offensiven være mere skræmmende og mere målfarlige.

Det bliver derfor spændende at se, hvad United vil foretage sig af transfers til januar. 

 

Annonce