Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-træner: Jeg gav Vardy lov til at sparke

Af Rasmus Bendrup
10.02.2019 Kl. 17:24
Claude Puel siger, at han fortalte Jamie Vardy, at han kunne tage straffesparket, hvis han følte sig sikker.

Tottenham tog tre vigtige point i dagens kamp på Wembley, som endte 3-1 imod Leicester.

Undervejs i kampen var Tottenham ellers under stort pres, og særligt i én situation, var det ved at gå galt for hjemmeholdet.

Jamie Vardy kom nemlig ind efter omtrent 60 minutter, da der var blevet tildelt et straffespark til Leicester ved stillingen 1-0 til Tottenham.

Dermed kunne han have udlignet, men dette forsømte han, og nu siger Leicesters træner, Claude Puel, at han gav Vardy lov til at sparke, selvom han netop var blevet indskiftet.

– Ja, jeg sagde, at han kunne tage straffesparket, hvis han følte sig klar til det. Jeg har intet imod Jamie. Men hele kampen var fyldt med chancer til os, og vi kunne have gjort mere end bare at få uafgjort. Vi havde vundet kampen, hvis vi havde været mere kyniske, lyder det fra Puel ifølge Metro.

Annonce