Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-spiller afslører: Derfor afviste jeg Arsenal

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
20.09.2019 Kl. 16:42
Leicesters Dennis Praet havde mulighed for at skifte til Arsenal, da han var ungdomsspiller, men han afviste skiftet af praktiske årsager.

Dennis Praet fik tilbuddet om et skifte til Arsenal, da han var teenager, men valgte altså at takke nej. Den tidligere Anderlecht-spiller blev vist rundt på anlægget, da han stadig spillede for Genk, men trak sig fra skiftet til England, da han foretrak at blive tætter på sit hjem, skriver Goal.

– Jeg havde tre eller fire gode muligheder. Vi besøgte Arsenal, Lille, Ajax og Anderlecht. Arsenal ville have været et virkelig fedt skridt, og jeg kunne tjene langt flere penge end i Anderlecht, men på tidspunktet var jeg ikke færdig med min uddannelse, og det var vigtigt for mig – der var ikke nogen forsikring om, at jeg ville blive en god fodboldspiller, sagde Leicester-spiller Dennis Praet.

Praet har siden haft stor succes, og i sommer gennemførte han et skifte fra Sampdoria i Serie A til Leicester i Premier League, selvom han har afsløret, at skiftet var tæt på ikke at gå igennem.

– Det var virkelig tæt, det var ’deadline day’. Jeg mødte op på træningsanlægget, men der var nogle små problemer med kontrakten, og jeg tror, at det kun var en time før deadline, at alt faldt på plads, så jeg skrev under lige i tide.

Leicester og Dennis Praet tabte sidste weekend med 1-0 til Manchester United, men de vil forsøge at komme tilbage på sporet, når de lørdag møder Tottenham.

 

Annonce