Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester ramt af Financial Fair Play-bøde

Af Rasmus Bendrup
22.02.2018 Kl. 13:19
Leicester betaler nu prisen for at have haft et for stort underskud i 2013/2014-sæsonen, hvor de sikrede oprykning til Premier League.

Leicester sikrede sig i 2013/2014-sæsonen oprykning til Premier League i sikker stil, da de fik 102 point og blev The Championship-historiens andet bedste hold nogensinde.

De red videre på bølgen og vandt højst overraskende Premier League i 2015/2016-sæsonen. 

Nu kommer der dog en streg i regningen for klubben, som ifølge Inside World Football netop har modtaget en Financial Fair Play-bøde på 3.1 millioner pund, for at have et for stort underskud i sæsonen hvor de sikrede oprykning.

Klubben havde nemlig et underskud på 21 millioner pund, og det maksimalt tilladte er 8 millioner pund. 

Klubbens ejere, det thailandske firma Vichai Srivaddhanaprabha, mener dog at 13 af de 21 millioner pund var tilladte, da det var som følge af ungdomsudvikling, stadion og akademiomkostninger.

Ifølge mediet skulle ejerne have tilføjet at underskuddet er sket som følge af forvirring.

– Vi ville ikke intentionelt bryde reglerne eller snyde. Forvirringen er opstået som følge af parternes forskellige fortolkninger af reglerne, lyder det angiveligt fra ejerne. 

Annonce