Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester og Arsenal kæmper om samme Lille-forsvarer

Af Anton Røjmer Dalsgaard
22.02.2020 Kl. 21:45
Ifølge Le10Sport er både Leicester og Arsenal interesserede i Lille-forsvareren Gabriel Magalhaes.

Arsenal jagtede i januar Gabriel Magalhaes fra franske Lille, men det lykkedes ikke London-klubben at få handlen på plads. 

Dog er interessen stadig tilstede, hvis man skal tro Le10Sport, der dog også ser Leicester som konkurrenter til The Gunners i jagten på en underskrift. 

Mediet rapporterer, at Lille vil sælge for den rigtige pris, men det er svært at sige, hvem af de to klubber, der står bedst i en transferkamp. 

På den ene side har Arsenal et godt forhold til Lille, efter de hentede Nicolas Pepe derfra, men omvendt kan Leicester muligvis tilbyde Champions League-fodbold i næste sæson. 

Sommerens transfervindue vil vise, om der virkelig er hold i rygterne, eller om der er tale om en and, men der forventes en reel transfersaga om Magalhaes. 

Annonce