Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester holder liv i top fire-drømmene med ny sejr

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.11.2019 Kl. 15:58
The Foxes besejrede denne søndag Crystal Palace ude med 2-0.

Leicester ligner mere og mere et hold, der skal levere sæsonens helt store overraskelse ved at bryde The Big Sixs' dominans over top fire-placeringerne.

Søndag sikrede The Foxes sig nemlig endnu en sejr ude mod Crystal Palace på mål af Caglar Söyüncü og Jamie Vardy.  Dermed fastholder Leicester tredjepladsen i Premier League-tabellen a point med Chelsea på 23 points.

Det krævede dog 57 minutter, før Brendan Rodgers' mandskab havde held med at åbne op for scoringen.  En velslået dødbold fik lov at sejle hele vejen inden i Crystal Palace-feltet, hvor en udækket Caglar Söyüncü kom først på bolden og scorede sit første Premier League-mål nogensinde.

Heldigvis har Leicester også spillere, som har mere vane for at finde netmaskerne, og Premier League-topscorer Jamie Vardy svigtede heller ikke i dag.

The Foxes kombinerede sit flot gennem Crystal Palace-defensiven, og pludseligt var Vardy i stand til at modtage bolden inde midt i feltet.  Erfaringen viser, at man ikke skal give ham så meget plads, og han udnyttede da også chancen til slutresultatet 2-0.

 

 

Annonce