Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-helt: James Maddison har det fint med sit fejlede United-skifte

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
07.09.2019 Kl. 15:56
Leicesters James Maddison missede et skifte til storklubben Manchester United denne sommer, men hans loyalitet er stadig hos Leicester.

Manchester United havde identificeret 22-årige James Maddison som en potentiel signing denne sommer, da de så ham som en god fornyelse til Solskjærs trup.

Ed Woodward kontaktede angiveligt Leicester i juni for at forhøre sig om Maddison, og Uniteds interesse kan meget vel genopstå igen i januar, skriver Metro UK.

Det siges samtidig, at Maddison er interesseret i at skifte til Manchester United, men ifølge Leicester-helten og klubambassadør Steve Walsh er Maddison mere end tilfreds på King Power Stadium.

– Han er glad, hvor han er, det er det vigtigste, sagde Steve Walsh til Express Sport.

– Jeg tror, at han er taknemmelig for, at Leicester gav ham chancen i Premier League, fordi han spillede for Norwich, okay, de gør det også godt, men det er stort skridt op.

– Vi brugte mange penge på ham, og han er ved at udvikle sig til en topspiller.

– Jeg tror, at han forstår, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, og jeg er sikker på, at han er en loyal dreng, det virker sådan.

– Han er nede på jorden og en fantastisk fyr. Han har alt for at blive en af topspillerne i verden, hvis han fortsætter sin udvikling.

– Én ting ved James Maddison, som jeg vidste fra dag et var, at han oser af selvtillid, sluttede Steve Walsh.

 

Annonce