Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester er ikke tilfredse med gyldent håndtryk til Scudamore

Af Pelle Rigtrup
16.11.2018 Kl. 15:57
Richard Scudamore kan se frem til at modtage et gyldent håndtryk på £5 mio. fra Premier League-klubberne, men den beslutning vækker ikke just glæde hos Leicester.

Det blev i går bekræftet, at Premier League-klubberne over de næste tre år vil give Premier Leagues afgående direktør, Richard Scudamore, en gave på i alt £5 mio. som en tak for hans store bidrag til ligaen. 

Det var Chelseas formand, Bruce Buck, der opfordrede klubberne til hver især at bidrage med £250,000 til Scudamore , men beslutningen vækker ikke glæde i alle Premier League-klubberne:: 

– Leicester City er imod at give sådan en overdreven betaling, udtaler en talsmand fra klubben ifølge London Evening Standard. 

– Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved Richard Scudamores enorme bidrag til Premier League, men en bonus på £5 mio. er ikke den bedste måde at gøre det på. 

Scudamore, der har været i Premier League-organisationen i 19 år, har haft en årsløn på små £2,5 mio., og han mangler derfor næppe smør til sit brød. 

Udover Leicester har fodboldfansenes forbund (FSF) også udtrykt utilfredshed med det gyldne håndtryk. De opfordrede således klubberne til ikke at gøre det, men sådan gik det som bekendt ikke. 

Annonce