Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-boss: Derfor har jeg bænket vores topscorer

Af Emil Eire Frerk Olsen
15.09.2021 Kl. 09:23
Brendan Rodgers forklarer, hvorfor Leicester-angriberen Kelechi Iheanacho ikke har startet en kamp i denne sæson.

Kelechi Iheancho var Leicesters topscorer i fjor, mens nigerianeren også kom ind i Community Shield og blev matchvinder imod sin gamle klub Manchester City.

Der skulle man tro, at angriberen havde gjort nok til at fortjene en enkel startplads i den indeværende sæson, men Iheanacho har altså stadig til gode at starte inde.

Leicesters manager, Brendan Rodgers, forklarede sit valg ved dagens pressemøde, hvor det fremgår, at den tidligere Liverpool-boss står i et luksusproblem:

– Jeg er rigtig glad for hans bidrag. Jeg ser ham (Iheanacho red.) hver dag, jeg kender hans styrker, og jeg kender til de områder, han kan forbedre, indledte nordireren. 

– Han gør en forskel for holdet, og det var det, der gjorde, at jeg begyndte at give ham chancer, og han har bevist sit værd, når han har fået chancen. Det er rart, at folk tror på ham.
 
– Jeg støtter den enkelte spiller, men holdet er altid vigtigere. Du kan ikke spille med seks angribende spillere. Han er meget vigtig for os, uanset om han bliver skiftet ind, eller om han starter, lyder det fra Rodgers.
 
34-årige Jamie Vardy har startet Leicesters første fem kampe i sæsonen, hvori det er blevet til to mål og en assists.
 
Kelechi Iheanacho scorede 19 mål i alle turneringer i fjor, mens Vardy præsterede 18 fuldtræffere.
Annonce