Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende raser mod Emery: Det er så typisk Arsenal

Af Jeppe Augustsen
17.10.2018 Kl. 17:27
Paul Merson er bestemt ikke tilfreds med, at Aaron Ramsey står til at forlade klubben på en fri transfer.

For et år siden var der stor tvivl om Mesut Özil og Alexis Sanchez' fremtid i Arsenal, da deres kontrakter stod til at udløbe efter sæsonen.

I januarvinduet besluttede man sig for at sende Alexis Sanchez til Manchester United i en byttehandel med Henrikh Mkhitaryan. Det lykkedes dog at forlænge med Mesut Özil senere på sæsonen.

Nu står Aaron Ramsey til at forlade The Gunners på en fri transfer, og det vækker ikke begejstring hos Arsenal-legenden, Paul Merson.

– Det ser ud til, at Emery har sagt: "Jeg kan finde en bedre et andet sted". Kontrakten var på bordet, men Arsenal trak det tilbage, siger Merson til talkSPORT.

– Det lyder som om, at han har sagt: "Vent et øjeblik. Den slags penge giver jeg ikke, og jeg kan få en bedre spiller end det".

– Men at give en spiller £200,000 om ugen er billigere end at hente en spiller til £40 millioner og give ham en kontrakt på £130,000 om ugen. Det er typisk Arsenal, er det ikke? Hvordan kan de lade en spiller af den kaliber gå på en fri transfer? Det har vi set for mange gange før, slutter Merson.

Annonce