Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legendarisk Manchester United-træner er død

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 08:18
Eric Harrison, Manchester Uniteds forhenværende ungdomstræner, er død 81 år gammel.

Manden, der udviklede Manchester United-talenterne fra The Class of 92,  Eric Harrison, er død.

Det kunne Manchester United udmelde torsdag morgen.

– Vi er ekstremt triste over at høre, at vores tidligere ungdomstræner Eric Harrison er død natten til i dag. Vores tanker og bønner går til Erics familie og venner i denne triste og svære tid.

Paul Scholes, Ryan Giggs, David Beckham og mange andre af Manchester Uniteds største stjerner gennem tiden kan takke netop Harrison for, at de senere fik deres store gennembrud.

Harrison var selv professionel fodboldspiller, men begyndte trænergerningen efter han havde lagt støvlerne på hylden.

Han kom til Manchester United i 1981 og blev udnævnt til ungdomstræner og trænede den legendariske Class of 92-generation, som senere drev Manchester United til storhed og dominans i Premier League.

Annonce