Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leeds-træner om spionagesag: Vi har gjort det hele sæsonen

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.01.2019 Kl. 19:23
Marcelo Bielsa fortæller nu åbent til Sky Sports, at han gennem hele sæsonen har sendt spioner ud til modstanderens træning.

Siden 63-årige Marcelo Bielsa sidste år tog over i Championship-klubben Leeds United er der sket ting og sager.

Argentineren har først og fremmest ført den tidligere Premier League-klub til glimrende forudsætninger for oprykning, hvor The Peacocks lige nu ligger først i Championship efter 27 spillerunder.

Alligevel formåede Bielsa at løbe ind i enorm kritik vedrørende en situation omhandlende spionage af Derbys træning kort før deres møde.

Den argentinske manager var hurtig til at tilstå sit ansvar, men til fleres forundring var der intet tegn på en undskyldning.

Grunden til dette forklarer Bielsa nu til dels selv – der kommer slet ingen undskyldning.

Citeret af Sky Sport kommenterer han nemlig, at han har gjort således hele sæsonen samt, at intet han har gjort er ulovligt:

– Mange har haft en mening om min opførsel. Mange har kritiseret min opførsel og ment, at den hverken var etisk eller moralsk korrekt, lægger Bielsa ud.

– Vi har set på alle holds træninger, inden vi har spillet imod dem. Hvad jeg har gjort er ikke ulovligt.

– Vi kan dikskutere, om det er det rigtige at gøre, men det er ikke mod nogen lov. Jeg ved dog godt, at alt lovligt ikke altid er det rigtige at gøre, slutter argentineren og kommer herefter ind på, at han ikke er interesseret i at stikke andre managers for at gør noget nemmere for ham selv.

Om det bliver til en bøde, karantæne eller blot en løftet pegefinger, så bliver det med garanti ikke en sag, der vil forhindre Leeds i at have chancen for endelig at komme tilbage i Premier League.

Efter 27 spillerunder ligger klubben først med 54 point – det er fire mere end andenpladsen fra Sheffield United.

Annonce