Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leeds mangler en venstre back: Ser på assistkonge i Frankrig

Af Emil Eire Frerk Olsen
24.05.2021 Kl. 19:14
Leeds træner Marcelo Bielsa har foreslået Leeds bestyrelsen at tage et kig på Stade Brest backen Romain Perraud.

Ezgjan Alioski stopper med al sandsynlighed i Leeds til sommer, eftersom den 29 årige nordmakedoners kontrakt udløber.

Det sender Leeds i jagt på en erstatning til venstre døren, og der har man efter sigende fået øjnene op for franske Stade Brests Romain Perraud.

Mediet Football Insider erfarer, at 23 årige Perraud har haft en strålende sæson som blandt andet byder på interessante tal, hvor franskmanden er oppe på hele 10 mål bidrag i den netop afrundede sæson.

I 36 Ligue 1 optrædener står Perraud noteret for imponerende tre mål og syv assists, hvilket er noget, der går hånd i hånd med Leeds træner Marcelo Bielsas ønske om at spille offensiv og underholdende fodbold.

Perraud, der er født i Toulouse, havde sin senere fodboldopdragelse i Nice, der dog aldrig gav ham chancen.

Dette så i 2019 Brest hente spilleren til for blot to millioner euro, hvor Perraud har udviklet sig til en spiller, der forventes at være mere end fem gange så meget værd den dag i dag.

Leeds har tidligere også været kædet sammen med Ajax' Nico Tagliafico.

Annonce