AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
26:01:2020 19:54
League One-mandskab tvang Liverpool ud i omkamp

Liverpools reserver havde kurs mod næste runde i FA Cuppen, men undertippede Shrewsbury kæmpede sig tilbage og fik 2-2.


Liverpool stillede med en lang række reserver i dagens FA Cup-opgør mod Shrewsbury, men trods dette kunne Jürgen Klopps troppe ikke løbe fra favoritværdigheden mod League One-mandskabet. 

Det startede da også planmæssigt for Liverpool, der kom i front efter et kvarter ved Curtis Jones, som scorede for anden FA Cup-kamp i træk. 

Efter pausen kom Liverpool også på 2-0, da Donald Love sendte bolden i eget net, og så lignede det en plads videre i den traditionsrige turnering for Premier Leagues førerhold. 

Nede med 0-2 nægtede Shrewsbury dog at give op, og med under en halv time tilbage af opgøret bragte Jason Cummings spændingen tilbage, da han omsatte et straffespark. 

Liverpool førte dog stadigvæk, men 10 minutter senere skete så det uventede, da Cumming endnu engang fik sendt bolden ind bag Adrian i Liverpool-buret. 

Pludselig stod der 2-2 på måltavlen, hvilket fik Klopp til at sende Roberto Firmino og Mohamed Salah i aktion. 

De to superstjerner formåede dog ikke at sikre Liverpool sejren, og der venter derfor en omkamp på Anfield. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED