Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lautaro er til salg: Her er Arsenals situation vedrørende Inter-stjerne

Af Emil Eire Frerk Olsen
31.07.2021 Kl. 07:35
Arsenal er pludselig ikke så langt fra Inter-stjernen Lautaro Martinez igen.

Det virkede først som et åndssvagt rygte, at Arsenal skulle være i spil til at købe Inters Scudetto-vindende stjerne Lautaro Martinez, men sagaen har nu taget en uventet drejning.

Den troværdige avis The Athletics har netop delt en historie vedrørende den argentinske stjerneangriber, hvor der først og fremmest løftes sløret for, at Inter skulle være villige til at slippe Martinez denne sommer.

Inter er trods et succesfuldt £42,8 millioner banklån i maj samt det nylige spillersalg af Achraf Hakimi til PSG for et lidt højere beløb, så bløder Nerazzurri fortsat på bundlinjen, og derfor vil det rigtige bud være nok til at se dem acceptere. Særligt, da den 23 årige argentiner har kontraktudløb i 2023.

Men hvad er så det rigtige bud?

Det er stadig svært at sige helt præcist, men The Athletics løfter i stedet sløret for, at to Arsenal-profiler kan komme i spil til en byttehandel. Ligesom vi for nyligt så det, da Tottenham sendte Erik Lamela og £25 millioner til Sevilla for unge Bryan Gil i retur.

Først og fremmest har Inter luret på højre backen Hector Bellerin, lige siden man solgte Hakimi, hvorfor spanieren er et emne. Det andet navn har vi ikke tidligere hørt om i en Serie A-sammenhæng.

Arsenal vil efter sigende også tilbyde den 30 årige angriber Alexandre Lacazette i en aftale, og her kan det pludselig blive rigtig interessant for Inter, der vil få to brugbare spillere og en kuffert tiltrænkt kapital for Martinez.

Avisen tiløjer, at der ikke skulle være nogen tvivl omkring de personlige vilkår, som Arsenal selv kan dække.

 

Annonce