Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner tror serbiske spillere lyver

Af Morten Bruun Jørgensen
08.09.2024 Kl. 14:27

Det er et stærkt svækket serbisk landshold, som Danmark søndag aften skal møde i Parken.

Store stjerner som Sergej Milinkovic-Savic, Dusan Vlahovic, Aleksandar Mitrovic og Dusan Tadic er blandt dem, der har meldt fra til landsholdet. Tadic, fordi han er stoppet på landsholdet – men de andre er ude med skader.

Det er i hvert fald den besked, som den serbiske landstræner har fået fra nogen af sine klart vigtigste spillere.

Læs også: Forventede startopstillinger: Danmark – Serbien

Den besked tror landstræner Dragan Stojkovic tilsyneladende ikke helt på – ligesom ingen andre heller lader til at gøre det.

– Altså, ingen tror på det. Jeg respekterer, hvad de har fortalt mig. Jeg har talt med alle på telefon før udtagelsen, og det var forklaringen. Det er ikke noget, jeg vil undersøge nærmere, og jeg er egentlig også ligeglad, fortæller Stojkovic til TV 2

I de serbiske medier er det blevet gravet frem, at både Mitrovic og Milinkovic-Savic har trænet hos Al-Hilal i denne sæson, og sidstnævnte har også lagt et feriebillede ud på Instagram. 

Det har været med til at kaste brænde på bålet om, at de serbiske spillere måske blot har foregivet at være ramt af skader. 

Herunder kan du se den serbiske startopstilling til kampen mod Danmark.

Det serbiske landshold røg ud i gruppespillet ved EM i Tyskland, hvor det blev til en sidsteplads i gruppen. 

Torsdag åbnede Serbien dog Nations League med en solid overraskelse, da det blev til 0-0 mod de spanske europamestre.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce