Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner: Mané kunne spille for Real Madrid, Barcelona og Manchester United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.10.2018 Kl. 07:31
Claude Le Roy mener, Sadio Mané kan spille for samtlige storklubber i verden, selvom han har svært ved at finde storformen for Senegal.

Sadio Manés form for Liverpool har været fremragende fra sæsonstarten, men senegaleseren har haft svært ved at fremvise samme form for sit landshold. 

Det mener Claude Le Roy, landstræneren for Togo, dog ikke, man kan klandre Mané for –  for den 26-årige angriber har evnerne til at spille for alle storhold i verden.

– Han er en stor spiller, og han ville have en plads på holdet hos Manchester United, Barcelona og Real Madrid, siger landstræneren til Star Africa, mens han i samme ombæring joker med, at det kunne være dejligt, hvis Senegaleseren repræsenterede Togo i stedet.

Mané kunne med sikkerhed spille for klubberne, Le Roy opremser, men angriberens klubform har også været sublim i lang tid.  Anderledes dårlig har præstationerne for Senegal været.

Hidtil har Mané ikke scoret i Senegals fire kvalifikationskampe til Africa Cup of Nations, scorede kun én gang mod Japan under VM-slutrunden og lavede også blot ét mål i hele VM-kvalifikationen.

Det er dog vigtigt at huske, at der er stor forskel på klubhold- og landshold, understreger Claude Le Roy.

– Sadio er fremragende, og hele Afrika sidder klistret til skærmen og følger med, når han spiller Premier League eller Champions League. Men der er forskel på klub- og landshold. Vi kritiserer ofte spillere for ikke at træde i karakter for deres land, men vi glemmer, at spillerne kender hinanden bedre på klubholdene og træner sammen dagligt, men landsholdstræning som bekendt kun foregår sporadisk, fortæller Claude Le Roy.

Annonce