Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landsholdspause forude: Chelsea overvejer at holde spillerne hjemme

Af Mathias Svedborg
05.03.2021 Kl. 21:03
Chelsea overvejer at forhindre spillerne i at tage hjem til deres respektive landshold, når der er landsholdspause senere denne måned.

Først var Liverpools Jürgen Klopp ude at fortælle, at de højst sandsynligt holder deres spillere hjemme fra landsholdet. Nu kan Chelsea følge trop, fortæller manager Thomas Tuchel. 

Begrundelsen, for at holdene vil holde deres spillere hjemme, skyldes Englands coronarestriktioner, der lyder, at hvis man forlader landet og kommer ind igen, skal vedkommende i karantæne i 10 dage, selvom de har lov til at træne. 

Chelsea møder West Brom kort tid efter landsholdspausen, og det kan, ifølge Thomas Tuchel, være nødvendigt at holde spillerne hjemme i England. 

– Jeg er vildt bekymret, fordi mit mål er at spille Premier League, og hvis jeg har spillere i karantæne, kan jeg ikke bygge den gruppe, vi ønsker, fortæller Tuchel til Sky Sport. 

– Men jeg er sikker på, at klubben ved, hvordan man håndterer det, og hvis det måske er konsekvensen, at spillerne ikke kan tage afsted, så er dette konsekvensen. 

– Situationen er usædvanlig. Vi er nødt til at tilpasse os, og vi vil gøre det som klub. Vi tager beslutningerne, men vi er meget bekymrede over situationen, siger Tuchel. 

Thiago Silva er den eneste, der umiddelbart vil rejse til et land, som den engelske regering har på deres røde liste. Det betyder, at han skal isolere sig på et hotel i 10 dage, når han kommer tilbage til landet. Andre landsholdsspillere vil "blot" skulle i karantæne i 10 dage derhjemme.

Annonce