AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
15:05:2019 22:39
Lampards Derby spillede sig i finalen i vanvittig kamp

Derby vandt 4-2 over Leeds i playoff-semifinalen og spillede sig dermed i finalen mod Aston Villa med en samlet sejr på 4-3.


Tirsdag aften spillede Aston Villa sig i playoff-finalen, da de slog West Bromwich i straffesparkskonkurrence, og onsdag kunne enten Leeds eller Derby spille sig i finalen på Wembley. 

Leeds vandt første opgør med 1-0, og efter 24 minutters spil sendte Stuart Dallas den traditionsrige klub på finalekurs. En ripost faldt for fødderne af Dallas, som sikkert kunne sparke Leeds på 1-0. 

Kampen var særdeles hårdt spillet, og det var tydeligt, at der var en masse på spil. I første halvleg var der allerede delt seks gule kort ud, og der faldt også endnu en scoring i første halvleg. 

Jack Marriott var netop kommet på banen, da han i første halvlegs overtid udnyttede et gigantisk koks i Leeds' forsvar. Kiko Casilla var på vej ud af målet, men spanieren fik ikke afstemt med sin midtstopper, og Marriott kunne nemt sende bolden i et tomt mål. 

Ved pausefløjt stod det derfor 1-1, og Leeds stod til at gå videre til finalen, hvis resultatet holdt hjem. 

Anden halvleg startede ud som lyn og torden. Allerede et minut henne bragte Derby sig foran på 2-1, da lejesvendene fra Liverpool og Chelsea kombinerede sig igennem Leeds-forsvaret. Harry Wilson fandt Mason Mount, som nærmest fra en liggende position sendte bolden over i det lange hjørne. 

I minutterne efter Derby-scoringen tilfaldt der store muligheder til begge hold, og efter 52 minutter fik Derby tilkendt et straffespark. Wilson tog sig af det og sendte Casilla den anden vej og Derby på finalekurs. 

Bedst som pulsen var blevet normal, blafrede netmaskerne atter på Elland Road. Dallas kom igennem på venstresiden og placerede smukt bolden i det lange hjørne. Stillingen var nu 3-2 til Derby og 3-3 i den samlede stilling. 

Som nævnt var der utrolig tænding på kampen, og efter knap 80 minutter faldt der et rødt kort i kampen. Gaetano Berardi fra Leeds fik sit andet gule kort og måtte gå tidligt i bad. 

Med knap fem minutter igen af den ordinære spilletid blev Marriott dobbelt målscorer og og fik Derby-tilskuerafsnittet til at gå amok. Marriott fik en bold i bolden og chippede den over Casilla til 4-2. 

Derby fik i kampens overtid også vist en mand ud. Scott Malone modtog sit andet gule kort, men resultatet forblev 4-2, og Derby spillede sig i finalen med en samlet sejr på 4-3. 

Finalen mod Aston Villa spilles mandag den 27. maj på Wembley. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED