Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampards afløser: Han bliver den næste Chelsea-manager

Af Morten Bruun Jørgensen
25.01.2021 Kl. 10:23
Chelsea lader til at have fundet Frank Lampards afløser som manager.

Frank Lampard ventes at blive fyret i dag, og Chelsea lader til at handle hurtigt, for klubben synes allerede at have en afløser på plads.

Således skriver både transferguruen Fabrizio Romano, Max Bielefeld fra Sky Sports og The Athletic, at Thomas Tuchel er favorit til at tage over.

Forlydningerne går på, at en aftale mellem Tuchel og Chelsea næsten er på plads, og at han ses som en mand, der især kan hjælpe til med at få Kai Havertz og Timo Werner i gang hos London-klubben.

Den 47-årige tysker blev fyret i Paris Saint-Germain den 23. december sidste år, selvom han få måneder forinden havde ført den franske storklub frem til Champions League-finalen.

Tidligere har han også stået i spidsen for Mainz og Dortmund, og gennem sin karriere har han vundet titler som den tyske pokalturnering, den franske liga og den franske pokalturnering.

LÆS VORES TRANSFER LIVE LIGE HER!

Annonce