Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard vil ikke snakke med utilpasse Chelsea-spillere før januar

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
13.12.2019 Kl. 16:51
Olivier Giroud, Marcos Alonso og Pedro er alle spillere, der kan være på vej væk fra Chelsea til januar på grund af manglende spilletid.

Chelseas manager Frank Lampard siger, at han ikke er interesseret i at diskutere potentielle afgange med nogen som helst af de utilpasse spillere før januar.

Der er en god sandsynlighed for, at der bliver større konkurrence om pladserne i Chelsea fra januar, da Chelseas transferkarantæne er ophævet.

De spillere i Chelsea, der ikke får meget spilletid nu, kan dermed se ud til at komme endnu længere fra holdet, hvis Chelsea får held med at hente nogle af deres ønskede transfermål i januar.

Olivier Giroud ønsker at forlade Chelsea til januar, og da Frank Lampard blev spurgt, om de to havde snakket om Girouds fremtid, svarede manageren ’nej’.

Lampard blev derefter spurgt, om han havde intentioner om at gøre det.

– Nej. Alle spillerne, der er her, vil jeg ikke have nogle samtaler med om januar, før vi rammer januar, sagde Frank Lampard ifølge Daily Mail.

– Jeg vil være glad for at se ham blive, som jeg vil med hver en spiller i truppen. Jeg vil have dem her for Chelsea, have den rigtig professionalisme og lysten til at være her.

– Det har han vist mig til træning, at han vil. Det er jeg glad for.

Marcos Alonso bliver rygtet til den spanske storklub Atletico Madrid, mens Pedro også er på udkig efter en ny klub efter begrænset spilletid dette efterår.

 

Annonce