Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Vi fortjente ikke at tabe med fire

Af Simon Jensen
11.08.2019 Kl. 19:21
Frank Lampard var ved relativt godt mod efter sit mandskabs ellers store nederlag mod Manchester United her til aften. Trods 0-4-afklapsningen kunne han alligevel finde flere gode momenter fra sin Chelsea-trup.

Fire personlige forsvars- og opspilsfejl udgjorde – ifølge Frank Lampard – forskellen på Manchester United og Chelsea, da de to storklubber tørnede sammen på Old Trafford denne søndag aften. 

Og mens Chelsea foran David de Geas mål var uskarpe og ineffektive, straffede Manchester United-offensiven i den anden ende ubønhørligt de fejl, som Chelsea-mandskabet lavede. Og det betød i sidste ende, at slutresultatet blev så manifesterende, som cifrene 4-0 antyder, forklarer Lampard. 

– Fire fejl ved de fire mål, lad os få det på det rene. Det bliver vi nødt til at være selvkritiske omkring. Men ellers havde vi 60 minutter, hvor vi kontrollerede kampen. Det var ikke en 4-0-kamp, men det må vi bare acceptere, forklarede Frank Lampard ifølge France24 efter kampen. 

Marcus Rashford scorede to gange, mens Anthony Martial og David James nettede én gang hver i opgøret. 

Annonce