
Hverken Kevin De Bruyne eller Mohamed Salah slog til, da de i første omgang fik chancen i Premier League hos Chelsea, men nu er begge spillere blandt de absolut bedste i ligaen.
Og det er noget, som Frank Lampard mener, at Kai Havertz kan lære af.
For den tyske landsholdsspiller har haft det ganske svært siden sit skifte til Chelsea fra Leverkusen i sommerens transfervindue, men Lampard opfordrer til, at midtbanespilleren får tid og plads til at tilvænne sig de nye omgivelser.
- Kevin De Bruyne og Mohamed Salah er spillere, som var her i en lignende alder som Kai. De drog væk, tog deres tid og kom tilbage, og nu er de absolutte Premier League-legender, siger Lampard ifølge Goal.
- Jeg vil ikke lægge det pres på Kais skuldre, men der skal uden tvivl være tid til unge spillere, der kommer til ligaen, hvor folk giver dem tid, tålmodighed og nogle gange lidt plads.
- Det er ikke sådan, at det hele sker på et par måneder eller via en præstation.
Chelsea gjorde Havertz til klubbens dyreste spiller, da han blev købt for over 600 millioner kroner i sommerens transfervindue.
Han har spillet 23 kampe for klubben, hvor det er blevet til fem mål og seks assists.
Â
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Jess Thorup tager stor trup med til Brøndby
- Arsenal-træner sur på VAR: Hvornår er der så hånd?
- Brøndby Stadion udsat for hærværk dagen før Derby
- Spændingen intakt i oprykningsræset
- Utilfredse AaB-fans til træning: Klart budskab
- Video: VAR-kaos i Arsenal-kiks
- Brøndby-boss lyner mod podcast: Rygte ikke i orden