Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard om unge talenter: Jeg får ingen medaljer for debuter

Af Asbjørn Sigsgaard
20.11.2020 Kl. 13:22
Frank Lampard insisterer på, at Chelseas mange unge talenter stadigt er vigtige på trods af de mange nyindkøb, men lover ikke nogen spilletid

I sidste sæson fik Frank Lampard stor ros for at give en række unge Chelsea-spillere chancen på førsteholdet. Det betød gennembrud til nye profiler som Mason Mount, Billy Gilmour og Reece James og flere andre. 

Men med sommerens dyre indkøb af etablerede stjerner som Kai Havertz, Timo Werner, Hakim Zyech og Ben Chilwell blandt andre, frygtede mange fans, at klubbens egne ungdomsspillere nu ville få trange kår. 

Lampard har dog benyttet sine unge talenter en del i sæsonstarten, og han understreger nu deres betydning for holdet. Samtidig advarer han dog om, at den stærkeste startellever altid vil blive foretrukket.

– De er en fantastisk del af holdet, og jeg er virkelig glad for at se deres niveau stige, udtaler han til Chelseas hjemmeside og fortsætter:

– Mit job er bare at vælge det bedste hold til at vinde en kamp. Ingen giver mig medaljer for debuter eller kampe til akademispillere. Jeg skal prøve at vælge de bedste, så det er op til spillerne selv.

Chelsea tager hul på den nye Premier League-runde, når de lørdag gæster Newcastle. Der er kickoff kl. 13.30.

 

VIND FOOTBALL MANAGER 2021 HER:

Annonce