Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard om igen: Chelsea vil forstærke sig med ung West Ham-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.03.2020 Kl. 16:26
Sky Sports skriver denne mandag, at The Blues ser Declan Rice som et transfermål i næste transfervindue.

Hvis næste transfervindue kommer til at fungere planmæssigt, hvilket er noget usikkert på grund af coronakrisen, vil Chelsea være på udkig efter den defensiv midtbanespiller.

Og 21-årige Declan Rice skulle være et transfermål for The Blues, skriver Sky Sports denne mandag.

West Ham-stortalentet har spillet samtlige 29 Premier League-kampe for The Hammers i denne sæson og lavet to assists, mens han er blandt de spillere med flest tacklinger i den bedste engelske række.

Derfor skulle Chelsea blot være en blandt flere beundrere til den unge engelske landsholdsspiller, som næppe vil blive billig – heller ikke hvis West Ham rykker ned, når/hvis sæsonen færdigspilles.

Han har endnu fire år tilbage på sin kontrakt, og West Ham har sågar muligheden for at forlænge med yderligere en sæson.

Det er sjældent, at en klub kun identificere en spiller til at forstærke en position, og Lille-talentet Boubakary Soumaré skulle være blandt Chelseas alternativer til Rice.

Newcastle bød £40 millioner på franskmanden i januar, men blev afvist –  eftersigende af spilleren selv.

 

Annonce