Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard nedtoner storform: Er lige glad med at føre ligaen i fem minutter

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.11.2020 Kl. 15:33
Chelsea-boss Frank Lampard nægter at lade sig rive med af The Blues flotte formkurve.

Chelsea besejrede lørdag Newcastle med 2-0, hvilket var klubbens femte sejr i træk i alle turneneringer, mens det sideløbende blev The Blues' syvende Premier League-kamp uden nederlag.

Dette har ført Chelsea til en midlertidig førsteplads i Premier League-tabellen, og det er noget, der for alvor har sat gang i roser fra og i blandt journalister og eksperter.

Selv gad Chelsea-boss Frank Lampard ikke bruge tid på at lade sig rive med af begejstringen omkring London-klubben, hvilket han meget klart ytrede efter kampen i Newcastle.

– Jeg vil ikke begejstre mig over at ligge nummer et i fem minutter. Det er vigtigt at forholde sig ydmyg og vide, at det som altid er en lang kamp.

En af Chelseas store udfordringer i sidste sæson var klubbens vage defensiv, der lukkede alt for mange mål ind, og netop dette område virker som forvandlet i denne sæson.

Faktisk har Chelsea kun lukket et enkelt mål ind i deres seneste syv opgør i alle turneringer.

Dette skyldes blandt andet den nytilkomne keeper Edouard Mendy såvel som Ben Chilwell på backen og specielt Kurt Zouma i hjertet af forsvaret, der har nydt en opblomstring af en anden verden.

Chelsea kan fortsat overhales af fire klubber i denne spillerunde.

Annonce