Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard med skadesnyt: To startere er ude - og to er tvivlsomme mod Newcastle

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 14:36
Frank Lampard har dømt to af sine spillere ude af lørdagens tidlige kamp mod Newcastle.

Frank Lampard havde både godt og skidt nyt til torsdagens Zoom-pressemøde, for Christian Pulisic og Thiago Silva bliver næppe spilleklar til Newcastle-kampen lørdag eftermiddag, men der er en chance for, at vi får Kai Havertz og Ben Chilwell at se.

Chilwell måtte udgå i Englands kamp mod Belgien med en mindre rygskade, men den skulle ikke være alvorlig nok til, at venstrebacken må sidde weekendens kamp over.

– Vi har ikke haft mulighed for selv at tilse ham, men landsholdets lægestab tager sig godt af ham, og jeg er positiv omkring udsigterne til, at han bliver kampklar, sagde Lampard til pressemødet.

Kai Havertz skulle også være tilbage på træningsbanen efter en periode i selvisolation, efter den tyske playmaker testede positiv for Covid-19. Lampard kunne dog ikke garantere, om Havertz ville være i form til allerede at tage del i lørdagens kamp.

Til gengæld kunne Chelsea-træneren helt udelukke Christian Pulisic, mens vi næppe for Thiago Silva at se fra start.

– Pulisic er ikke klar til Newcastle, men han er begyndt at træne langsomt. Han har en ret problematisk skade, så vi vil hellere være på den sikre side, sagde Lampard.

Thiago Silva skulle være landet i London denne torsdag efter at have været en del af den brasilianske landsholdslejr, og ifølge Lampard vil midterforsvareren formentlig få et fortjent hvil lørdag.

 

Annonce