Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Jeg er ikke dum - jeg kender til presset ved dette job

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.01.2021 Kl. 13:21
Frank Lampard fortæller til fredagens pressemøde, at han er udmærket klar over presset, der hviler på hans skuldre.

Frank Lampard er i fare for at blive truet, og snakken og rygterne om potentielle afløsere er kun intensiveret, efter Chelsea senest led et overbevisende nederlag til Leicester.

Thomas Tuchel, Julian Nagelsmann, Ralf Rangnick og Ralph Hasenhüttl er nogle af navnene, som nu sættes i forbindelse med Chelsea-jobbet. Lampard insisterer dog på, at han ikke følger med i sådanne rygter.

Han erkender dog, at han udmærket er klar over det præstationspres, som han er underlagt.

– Jeg lytter ikke til rygterne. Du ser dem kun over det hele, hvis du selv spiler igennem de sociale medier. Det gør jeg ikke, men jeg er ikke dum. Jeg ved godt, hvilket pres, der følger med, når man står i spidsen for en topklub, udtaler Lampard til fredagens pressemøde ifølge Goal.

Chelsea burde have et meget overkommeligt opgør i denne weekend med FA Cup-kampen mod Luton Town fra The Championship.

 

 
 
 
 
 
Annonce