Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard inden møde med Mourinho: Vores forhold har ændret sig

Af Michael Christiansen
21.02.2020 Kl. 22:07
Stamford Bridge får lørdag besøg af en gammel kending, når Tottenham kommer forbi.

Lørdag er der lidt af en kamp på plakaten i Premier League.

Tottenham lægger nemlig vejen forbi Stamford Bridge i London, og for Jose Mourinho bliver det således endnu et gensyn med sin tidligere hjemmebane.

I dag er det så en af Mourinhos trofaste spillere fra Chelsea-tiden, Frank Lampard, der står i spidsen for the Blues, og det glæder den engelske træner sig til.

– Jeg har kæmpe respekt for ham (Jose Mourinho, red.). Han er en yderst talentfuld manager, og hans medaljer taler for sig selv, siger Frank Lampard om sin tidligere træner, ifølge Sky Sports.

Lampard er dog også godt klar over, at “the Special One” ikke har tænkt sig at vise ham nåde, bare fordi de har en fælles fortid sammen.

– Han kommer her som Tottenham-manager. Han har tænkt sig at vinde, det har han gjort klart, siger Lampard.

Han fortæller videre, at meget er sket siden de to personligheder stod med hinanden om skuldrene og løftede Premier League-trofæet.

– Vores forhold, efter at have arbejdet sammen, har ændret sig. Jeg er kommet videre. Men jeg ønskede ham selvfølgelig tillykke, da han fik jobbet, og han ønskede mig tillykke, da jeg fik det her job, og vi respekterer stadig hinanden meget, forsikrer Lampard.

De to hold ramlede allerede sammen i december. Dengang vandt Lampards Chelsea 2-0 ude over Mourinhos Spurs-hold.

Annonce