Lampard i drillehumør: Chelsea byder på lokalrivalernes stjerne
Frank Lampard skulle have en lang liste over transfermål, og der er ingen tvivl om, at en ny angriber står højt på ønskesedlen. Men det er slet ikke sikkert, at Chelsea ser sig langt omkring efter en forstærkning.
Ifølge Dean Jones fra Bleacher Report kan man nemlig sagtens forvente, at The Blues kommer med et drilsk bud på Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang.
Intet tyder på, at Arsenal-anføreren forlænger sin kontrakt The Gunners, som udløber efter næste sæson. Og eftersom Arsenal er presset økonomisk som følge af konsekvenserne af coronakrisen, ventes klubben at sælge.
Måske til Chelsea. Bleacher Report lægger i hvert fald op til, at Chelsea med stor sandsynlighed vil teste, hvorvidt Arsenal er parate til at sælge Aubameyang til en lokalrival eller ej.