Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard glæder sig allerede: Ziyech vil tilføre nødvendig kreativitet

Af Michael Christiansen
14.02.2020 Kl. 13:58
Chelsea-træneren er meget spændt på at få Hakim Ziyech til Stamford Bridge. Han vil kunne give noget kreativitet til holdet, siger Frank Lampard.

Tidligere på ugen blev det annonceret, at Chelsea har sikret sig Ajax Amsterdams offensivspiller Hakim Ziyech.

Marokkaneren skifter Johan Cruyff Arena ud med Stamford Bridge til sommer, men Chelsea-træner Frank Lampard glæder sig allerede som et lille barn:

– Jeg kender hans kvaliteter. Han er en spiller, vi håber, kan komme med noget kreativitet, siger Lampard ifølge Football London om sin første store signing.

– Denne sæson har vi mødt ham to gange (i Champions League, red), så vi kender ham godt. Han har en fantastisk venstre fod, spiller generelt i højresiden men kan også spille bag angriberen, siger Lampard og fortsætter:

– Når du ser på os i denne sæson, har vi måske haft svært ved at låse forsvaret op i nogle kampe, og han er helt sikkert en spiller, vi håber, kan tilføre den smule kreativitet, der skal til. Han er noget anderledes for os, så vi glæder os meget, siger Chelsea-træneren.

Hakim Ziyech skifter den 1. juli i år.

Annonce