Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard giver grønt lys: Chelsea vil sælge sin største stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.04.2020 Kl. 17:29
90 Min erfarer, at Chelsea angiveligt er parate til at sælge N'Golo Kante.

Chelsea er klar til at sælge N'Golo Kante, hvis et bud af den rigtige størrelsesorden tikker ind.  Det erfarer 90 Min.

Franskmanden har måske været verdens bedste defensive midtbanespiller, siden han som relativt ukendt kom til engelsk fodbold i 2015.

Men Kanté er fyldt 29, og Chelsea er nu så småt begyndt at forberede sig på livet uden den sympatiske midtbanespiller.

En kilde fortæller til 90 Min, at Real Madrid holder tæt øje med Kantes situation, da Zinedine Zidane har en drøm om at signe tre landsmænd i form af Paul Pogba, Kylian Mbappé og N'Golo Kanté til sommer.

Den tidligere Ballon d'Or-vinder skal dog ikke forvente at få Kanté uden kamp fra Paris Saint-Germain, som uden tvivl også vil udvise seriøs interesse i midtbanespilleren, skulle han blive tilgængelig.

Situationen skal ikke forstås sådan, at Chelsea aktivt forsøger at slippe af med Kanté. Klubben ville være fint tilfredse, hvis han blev i klubben, men skader er begyndt at plage ham, og kontrakten udløber om tre år.

Til den tid vil Kanté være fyldt 32, og The Blues har umiddelbart ingen intentioner om at forlænge igen.

Tværtimod føler klubben, at de har mange gode muligheder på midtbanen for fremtiden, og skal man sælge Kanté, mens han stadig er mange penge værd, ville sommeren være det ideelle tidspunkt.

Det vides ikke, hvad Chelsea anser som en "god pris" for sin stjernespiller, men ifølge Transfermarkt er franskmanden €80 millioner værd i øjeblikket – svarende til knap 600 millioner kroner.

 

 

Annonce